30 mars 2012

TIL LAGS ÅT ALLE KAN INGEN GJERA

Til lags åt alle kan ingen gjera;
det er no gamalt og vil so vera.
Eg tykkjer stødt, at det høver best
å hjelpa den, som det trenger mest.

Og kor du bryggjar og kor du bakar,
d’er alltid ein, som det ikkje smakar;
og når den eine då gjerer rop,
så ropar sidan den heile hop.

D’er mange nog, som vil domar vera
og læ åt alt, som dei andre gjera.
Og lyte finna dei rundt i kring,
og sjølve gjera dei ingen ting.

Um talen høyra me rødor manga,
og etter storleiken skal det ganga:
er folket stort, so er talen trygg;
er folket smått, so er talen stygg.

Og ymse folk er no alt for rædde,
at dei er havde til spott og gædde.
Dei skulde taka det heller lett;
det kjem vel upp, kven som hadde rett
.
Her spyrst no minst um kvat mange lika;
mot rett og sanning må allting vika.
Det gjelder litet um tungt og lett;
det gjelder beinast um rangt og rett.

Det er ein ting, som oss tidt må undra,
at stort og smått skal seg alltid sunda,
at alt det store skal vyrdnad få,
og ingi ære når til dei små.

Det var vel lett, når ein slapp å grava,
når utan stræv ein fekk æra hava,
når den fekk prisen, som kravde mest
og berre kallad’ seg alltid best.

Det trur no mange den gamle læra,
at tyngste verket er største æra.
Det trur no mange, det folk er best,
Som krever minst og som strævar mest

Ein fær no høyra so mange grillor.
Det døma folke etter klædefillor.
Er kufta gammal, og kroppen grå,
so skal ein vandt noko vyrdnad få.

Kvat råd skal guten her heime hava?
Dei vil, han skal ned i moldi grava
og enda vera so blank og fin,
at skinnet glansar og kragen skin.

Skal alle ganga med kvita hender,
so kjem det armod i mange grender.
Skal guten grava og streva hardt,
so verer neven vel hard og svart.

D’er brotne kvistar i alle skogar;
det henger mold under alle plogar;
på alle leider det lyte finst,
og myket der, som ein ventar minst.

Men når me høyra um gamla tider,
so hadde folket vel verre rider.
Me all den trældom, som no me sjå,
so er det mildare no enn då.

Og dermed vilja me endå vona,
at lang tider må mykje sona,
at eingong sanning skal vinna lett,
at eingong folket skal få sin rett.

Ivar Aasen

MORGENTANKER OM Å VÆRE HJEMME...

Hvitveis er det sikre vårtegnet.
Foto: Synnøve Sætrum


Heldiggrisen meg. 
Så godt jeg har det.
Inderlige gode dager her.
Her oppe i nord hvor alt synes nytt, men samtidig kjært og kjent.
Er dette den samme kloden? 

SAS tok meg trygt hjem til Europa, Skandinavia og Norge.
Flypanikkpsykoseaktige tilstander var enda en gang unødvendig, jeg vet det.
Skjønt jeg vet også denslags slett ikke handler om rasjonalitet.
Ikke en plass.  
Intermessoer av det slaget er heldigvis ikke en vane.
Takknemligheten for det er rimelig stor.
Den som har hatt flyskrekk-skoene på skjønner hva jeg mener.

Alt er en overgang sa grisen mens den ble flådd.
Her eller der er det samme når sinnsroen 'ruler'.
Hvilket den altså gjør...
Den stille nesten milde vårdagen ønskes velkommen.
Glede seg over utemulighetene, mens jeg drikker et halvt glass rent friskt springvann på styrten. Laksefileten jeg nettopp fortærte var utmerket.
Alternativ frokost for den som stort sett har sluttet med brød.
 Spis fisk så blir du frisk, har jeg lest.
Nyhetsbildet har jeg også kikket litt på.
Det forekommer meg akkurat så dekadent og aparte som det pleier.
Intet nytt under solen ser det ut til.
Noen finner ikke papirene sine.
Merkelig, eller?
Ensomme unger med uviss framtid blir satt på flyet' hjem', mens en annen 'muller' (oppfordrer) terror og vold mens han sitter trygt på sin brede bak og det på statens regning.
( Ta det nå bare ikke til inntekt for FRP.. jeg sympatiserer ikke med ultra- blå politikk.. )
Skurr. Skurr. Skurr.

To uker i Norge er bare forsvunnet. 
Familie
Venner.
En hobby her og en hobby der...
Livet mitt renner sakte på plass igjen.
Hverdagslivet som jeg er så inderlig glad i.

Dessuten er det vår i mars. I fjor stod jeg og måkka metervis snø vekk fra plenflekken på denne tida.
I år har jeg allerede lagt ny jord på blomsterbedene, og påskeliljene er her.
Jeg rakk ikke krokusen, men:
Heldiggrisen meg!
 Det er deilig å være hjemme igjen!

Synnøve Sætrum